Hvordan insemineres med frossen sæd? |
|
Succes er afhængig af:
En tæve med en bevist god fertilitet og avlshistorie og normale løbetids- og drægtighedsforløb er en god kandidat til insemination med frostsæd.
Når der anvendes frossen sæd, skal sæden deponeres direkte i livmoderen, for positivt resultat - optøet frossen hundesæd lever ofte kun få timer. Til insemination med frossen sæd anvender vi et til formålet udformet special-endoskop og kateter, der indføres via skeden. Skopet er kun ca.3 mm tykt. Med skopet kan man se livmoder mundens åbning, hvorigennem det specielle kateter skal indføres, så sæden kan deponeres direkte i livmoderen. Ejeren kan selv følge med i proceduren på en skærm. Det kræver en hel del øvelse og erfaring for at kunne udføre denne teknik. Det er normalt ikke nødvendigt at bedøve tæven for at gennemføre denne form for inseminering, men de fleste tæver skal have en let beroligende sprøjte for at stå stille under proceduren. Selve inseminationen foregår med tæven stående på et bord. Der insemineres om muligt to gange på to på hinanden følgende dage, afhængigt af hvor meget sæd, der er til rådighed og af hvilken kvalitet. Flere insemineringer giver bedre resultat og flere hvalpe. |