Profil

Dyrlæge Anne Schierup, der selv opdrætter Alaskan Malamute og Siberian Husky, overtog Canicold fra dyrlæge Birgitte Schjøth i 2017, efter adskillige års samarbejde i firmaet. 


Interessen for hunde og opdræt førte til dyrlægeuddannelsen, som blev afsluttet i 2013 med et speciale indenfor netop hundens reproduktion. Anne har desuden gennemført omfattende reproduktionsspecifik efteruddannelse på kurser i Danmark og udlandet. Afsluttede i september 2014 den europæiske overbygning "Small Animal Reproduction" hos ESAVS (European School for Advanced Veterinary Studies) og har gennemført MOFA's udvidede uddannelse i reproduktion, herunder insemineringsmetoder med det sidste nye udstyr.

Anne er medunderviser i reproduktion på DKK's Hundeholderuddannelse og afholder desuden foredrag om hundens reproduktion for såvel specialklubber som dyrlæger og veterinærsygeplejersker.
​I dag arbejder Anne udelukkende med hundens reproduktion.

Aut. Fagveterinærsygeplejerske Malene Hedetoft, opdrætter Australian Shepherd og Grand Danois og ansat i Canicold fra 1. maj 2016.

Malene har fra barnsben haft interessen for hunde, og afsluttede i 1998 uddannelsen som veterinærsygeplejerske. I 2012 blev der føjet en fagveterinærsygeplejerske-uddannelse til, i Klinisk Etologi (adfærd hos hund og kat). Hendes første hvalpekuld i 2006 affødte en stor interesse for reproduktion, og gennem årene siden har hun opbygget en stor viden og forståelse af alle aspekterne omkring opdræt af hunde.​

Firmaoplysninger​

Canicold International ApS

​CVR: 25072154

Adresseoplysninger​

Hjelmsølillevej 1, Sandby, 4171 Glumsø
(For GPS evt. 4160 Herlufmagle)

Kontaktoplysninger